Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

JULESTUE med læsning

december 2 @ 19:00 - 21:00

Gratis

Kom til hyggelig julestue i beboerhuset, I ved gløgg, æbleskiver, pynt og som lidt krydderi også læsning fra bogen ’Legenden om julerosen’. Det er Nanna Drejer, Forfatter og Litteraturforsker der har nyoversat Selma Lagerlöfs ‘Legenden om juleroserne’, og som har fået kunstneren Sonia Brandes til at illustrere værket med sine fine og farverige papirklip.

Vi håber på, udover læsning at Nanna præsenterer deres bog samt Sonia medbringer juleklip el.lign. som vi kan købe og pynte vores egne julestuer med …

Glædelig jul!!!

————————————–

Legenden om juleroserne af Selma Lagerlöf er en forunderlig fortælling om en røverfamilie i det nordlige Skåne. Her er røverne vidne til, at Göingeskoven hver julenat forvandler sig til en paradisisk have for at fejre Kristi fødsel. En dag begiver røvermor og hendes fem unger sig på tiggervandring ned til Övedskloster. Røvermor tiltvinger sig adgang til munkeklosterets urtegårdshave og fortæller abbed Hans om den julehave, der viser sig i Göingeskoven hver julenat. Abbed Hans ønsker brændende at se dette under. Læseren følger nu abbed Hans og den lidettroende lægbroder på den lange og besværlige ridetur fra klosteret op til røverhulen i Göingeskoven. Sammen med røverfamilien bliver de her vidne til skovens mageløse forvandling julenat. Men Guds herlighed forsvinder brat for kulden og mørket i lægbroderens hjerte, og da segner abbed Hans livløs om. I dødsstunden knuger abbed Hans sin hånd om et par rodknolde, der bliver plantet ud hjemme i klosterets urtegårdshave. Her slår de rod og blomstrer næste jul. Blomsten kaldes julerose til minde om, at den engang voksede i den store julehave i Göingeskoven. Thi Göingeskoven har ikke siden klædt sig i højtidsskrud julenat.

 

Detaljer

Dato:
december 2
Tidspunkt:
19:00 - 21:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Bestyrelsen

Sted

Beboerhuset
Stengadevej 2a
Tranekær, 5953 Danmark