Leje af beboerhuset

Beboerhuset er hjertet i vores fælles liv i Tranekær. Det ‘banker’ når vi strømmer til for at spise sammen, opleve, lytte, danse eller andet der hører det gode liv til … du kan leje beboerhuset til møder, fødselsdag, barnedåb, bryllup m.fl.

LEJ TIL MØDE, FØDSELSDAGE, BRYLLUP m.fl.

Slotsgade 52 i Tranekær er et rødstenshus, bygget 1886 af “Excellencen”, grev Frederik Ahlefeldt-Laurvig til Tranekær Læseforening, men i 1890'erne indrettet til realskole af lensgrevens søn og efterfølger, “Gamle Grev Christian”, samtidig med at Tranekær Brugsforening blev oprettet. Som tak for denne indsats for byen besluttede en kreds af Tranekærborgere at gå i fakkeltog til slottet, netop som grevefamilien var ved at rejse sig fra en større middag med fornemme gæster. Greven blev meget glad over denne gestus og beordrede champagne til alle deltagere i fakkeltoget. På realskolen gik børn af godsets funktionærer, men også andre børn kunne få friplads. Skolen blev nedlagt omkring 1923 af “Teatergreven”, grev Frederik Ahlefeldt-Laurvig. Bagved skolebygningen ses den gamle gymnastiksal – hvor Tranekær Sogns Beboerforening nu har til huse.

Beboerhuset

Bygningen er senest renoveret på tag og fag ultimo 2018 med midler fra bla. Langeland Kommune og fremstår i dag, så oprindelig som det har været muligt. Det er ambitionen med yderligere forbedringer i årerne frem, både inde og ude, sådan vi sikre rammerne for det sociale liv i Tranekær og omegn.

  • Ny moderne varmepumpe
  • Nyt tag samt div. facade udbedringer
  • Nyt køkken indrettet til forsamlinger
  • Nye hvidevarer

Samlet gør det beboerhuset til en yderst positiv oplevelse. Vi er glade for vores fælles mødested.

priser og regler for leje af beboerhuset.

  • Plads til ca. 50 personer
  • Fleksibel bordopstilling
  • Køkken med stor vask, køl og frys, ovn, kogeplade (induktion), opvaskemaskine og kraftig udsugning.
  • Vinkøleskab med opskænkningsplads
  • Garderobe og Toilet forhold
  • Stort anretter plads (anvendes ofte som buffet).
  • Service inkl. flad, dyb, frokost, kaffe, vinglas, glas til vand og avec.
  • Kaffemaskiner inkl. termokander.
  • Multimedie med lyd, TV, billede (projektor) og tilslutning til digital udstyr (understøtter HDMI, VGA, Aux lyd samt Tablets/Smartphones).
  • Strøm kapacitet for tilslutning af større musikanlæg (bands).
  • Mulighed for hjælp til teknisk tilslutning (ekstra).
  • Rengøring før leje.

*. Priserne nedenfor er gældende fra 31. maj 2019

Når der er indgået lejeaftale, modtager lejer pr. mail en faktura på lejebeløbet, incl. netbank betalings-oplysninger. Betalingsfristen er 8 dage fra fakturadato. Når beløbet er indbetalt, er aftalen bindende. Hvis et lejemål herefter annulleres, kan lejebeløbet tilbagebetales med 75%. Såfremt det lykkes at udleje til anden side, tilbagebetales hele beløbet. Nøgleafhentning, samt start-aflæsning af el-måler, sker i henhold til aftale med ”fungerende vicevært”, som samtidig med lejemålets endelige indgåelse modtager kopi af aftalen.

Som lejer/bruger af husets lokaler, er du erstatningspligtig overfor evt. skader forvoldt af dig selv, dine gæster, eller andre, som du har givet adgang til det lejede område

Rengøring udføres jf. regler og vilkår (lejeaftale) og er for egen regning. Der opkræves obligatorisk ‘efter’ rengøring der udføres af hyret personale. Dette sikre der altid er rent ved lejemålets overtagelse.

UDLEJNING TIL MEDLEMMER

Enkelt dag

  • Mandag – Søndag = 850 Dkr. pr. dag
  • Obligatorisk rengøring = 300 Dkr. pr. udlejning
  • Hjælp til teknisk udstyr = 200 Dkr. pr. gang

Weekend

  • fredag – Søndag = 1.500 Dkr. pr. weekend
  • Obligatorisk rengøring = 500 Dkr. pr. udlejning
  • Hjælp til teknisk udstyr = 200 Dkr. pr. gang

Fredag kl. 10.00 til søndag kl. 14.00 : Lejen forudbetales ved reservation og elforbrug afregnes efter måler, og rengøring betales samtidig med el-forbrug

UDLEJNING TIL ANDRE

Enkelt dag

  • Mandag – Torsdag = 1.200 Dkr. pr. dag
  • Obligatorisk rengøring = 300 Dkr. pr. udlejning
  • Hjælp til teknisk udstyr = 200 Dkr. pr. gang

Weekend

  • fredag – Søndag = 2.500 Dkr. pr. weekend
  • Obligatorisk rengøring = 500 Dkr. pr. udlejning
  • Hjælp til teknisk udstyr = 200 Dkr. pr. gang

Fredag kl. 10.00 til søndag kl. 14.00 : Lejen forudbetales ved reservation og elforbrug afregnes efter måler, og rengøring betales samtidig med el-forbrug.


 

KONTAKT

Udlejningen foregår gennem Bestyrelsen, der står for aftale, kontrakt, betaling og nøgle. Beboerhuset drives af frivillige ulønnede medlemmer af Tranekær Sogn Beboerforening og udlejningen administreres af personer fra den siddende bestyrelse (Kasserer og Vicevært).

Ønsker du at leje beboerhuset eller har du spørgsmål, venligst skrive en mail til: kasserer@tranekaerbeboerforening.dk

  • Oplys dato, navn og telefonnummer og så kontakter vi dig hurtigst muligt. Der må beregnes fra 1-3 dages svartid.