Formandens beretning (03.03.2020)

Formandens beretning Tranekær Sogns Beboerforening fremlagt på Generalforsamling 03.03.2020 af Søren Valentin Christensen (formand siden Marts 2018)

Året der gik

Opgaven fra sidste års Generalforsamling og frem til nu, var at få bedre hånd om vores omkostninger, holde på vores medlemmer samt at finde en løsning for hvordan vi kan blive flere som kan mødes med fortsat glade ansigter. Ja, og så holde en jubilæumfest.

… og sikken et jubilæum vi havde, helt sikkert årets fest i byen! Stort tak til alle der var med til at arrangerer og feste. Netop arrangementer har været et stort fokus den seneste år. Der har været, foredrag om Københavns ZOO (plus plakat auktion), om Langeland ‘Pederstrup, Longelse’, Sonia Brandes, Art2Change og senest Jette Nevers. Tusind til alle foredragsholdere,! Selvfølgelig også vores signatur aftener ‘Fællesspisning’ skal nævnes, virkelig dejlig mad og hyggeligt selskab, igen og igen. Tusind tak til alle kokke og spisere!

Sideløbende med arrangementer arbejder vi også på en ‘lidt’ længerevarende plan om større synlighed, lokale fordele til medlemmer samt samarbejder med andre foreninger. Netop synlighed er et punkt vi ikke er så gode til endnu. Det er vi beviste om og er allerede i gang med, at finde metoden for hvordan vi konsekvent er at finde på både papir og i luften digitalt. Vores ambition er, at udbrede vores forenings fortræffeligheder, på lige fod med de mange gode aktiviteter vi kan dele med endnu flere. En god start for synlighed er pt. er hjemmesiden, som også er flankeret af e-mails. Eller måske omvendt.

Hjemmesiden vokser for hvert arrangement der afholdes, og er nu stedet, at finde detaljeret information om alle aktiviteter. Næste arrangement, kan jeg leje huset, hvordan er det nu hvis jeg er kok til en fællesspisning (drejebøger) og ikke mindst arkiv med sjove billeder. Men helt udbredt er den ikke endnu, eller er den … der var 22000 klik på den sidste år. Sikker mig de fleste …

Vore fysiske rammer var det store fokus for et par år siden, det er stadig på dagsordenen, men nu som forbedringer og tiltag til indretning, støjdæmpning, udearealer og parkering (belysning). Allesammen vigtige punkter, men det har desværre været lidt sløjt med fondsmidlerne – ingen arme, ingen kager.

Inden vi kigger frem mod det kommende år, har jeg desværre en for os dårlig nyhed; desværre har Tommy Rasmussen valgt, ikke at ville stå til genvalg. Det er vi kede af! Tak for, jeg ved ikke hvilken gang, du har hjulpet i beboerforeningen! Både med bestyrelsesarbejdet samt som alm. deltagelse til arrangementer. Vi håber på, at det nu ikke så lokale husorkester, stadig vil spille når vi ringer til næste jubilæum? “Klappe: overrække gavekort”.

Året der kommer

Det kommende års fokus, og frem til næste generalforsamling, er selvfølgelig noget der skal planlægges og prioriteres af den kommende bestyrelse. Men, det vi allerede har planlagt er en koncert, et foredrag, samt spisninger til og med Sankt Hans.

Aktiviteter

Vi kan helt sikkert finde på en tur ud i det grønne, men også

  • OLE STEEN, dreng på Vinkældervej for 65 år siden
  • VINSMAGNING
  • SPORTSPLADSEN (Petanque, fællesspisning, grill mm.)

Vi har været i dialog om formen af aktiviteter i dag. Det vi er sikre på er er at vores kerneværdier forbliver uændret, men måske vi skulle tale om mængden af tilbud. Måske vi skulle slå færre aktiviteter lidt større op, sådan vi hver gang er med fuldt hus.

Det er et vi gerne vil diskuterer i aften.

Tiltag og forbedringer

  • Arbejdsdage primært med udearealer
  • Skydedør til køkken
  • Lyddæmpning i loft
  • Gulvet i salen, skybrudssikring, parkering og udebelysning er fortsat projekter der ikke er glemt.
  • Fiber/Bredbånd til Tranekær by
  • Hjemmesiden er opdateret med ‘Drejebøger’ for (indtil videre) huskepunkter for fællesspisning.

Medlemskort  og -fordele

Som et punkt under paraplyen ‘Synlighed’ vil bestyrelsen gerne genintroducerer et medlemskort. Det vil kunne bruges som et bevis for både betalt kontingent, samt som en mulighed for og få fordele hos en lokal erhvervsdrivende. Generalen har pt. 10% rabat på alt mad, ved fremvisning af medlemskort. Med generalforsamling i dag, kan vi beslutte det er noget vi finder positivt, da er det officielt og vi arbejder videre med flere fordele!

Medlemskort, hjemmeside og synlighed, gør det jo ikke alene. Vi skal også være repræsenteret i de medier der ikke er, samt de der er digitale. Vi sender nu alle invitationer til f.eks. et foredrag til redaktionen for Øboen, laver flyers der kan hænges op på f.eks. biblioteket eller omdeles i postkasser. Vi har sågar oprettet en profil på ‘Facebook’, ‘Vild med Langeland’ og ‘Vi binder enderne sammen’. Endeligt er der oprettet en profil hos et booking virksomhed, som gør vi kan bestille og betale via et billetsystem. Det får vi brug for når f.eks. foredraget om ‘H.C. Andersen’ skal arrangeres.

Vi skal altså starte året med:

  • Kontakt erhvervsdrivende for at se, hvad de kan tilbyde vores medlemmer (når de nu har gratis medlemskab).
  • Være synlige ift. udlejning af beboerhuset, bedre markedsføring og samarbejder
  • Start dialog/samarbejde med Slottet/Godset afhængig af ny ejers helhedsplan.

Det var ordene!

Stort tak til bestyrelsen, VIRKELIG godt arbejde. Håber vi ses i det kommende år!

 

Med de bedste hilsener

Søren Valentin Christensen, soren_valentin@hotmail.com

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *